København:
Ny ressourcedirektør til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
KØBENHAVN: På seneste møde i Borgerrepræsentationen godkendte medlemmerne ansættelsen af Anna Schou Johansen som ny ressourcedirektør i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Hun indtræder i forvaltningens direktion, som i forvejen består af Per Bennetsen (adm. direktør) og Jakob Manghezi Krogh (direktør). Det oplyser kommunen.
Anna Schou Johansen kender Københavns Kommune ret godt i forvejen. Hun har nemlig tidligere været ansat som centerchef i Økonomiforvaltningen og som vicedirektør i Teknik- og Miljøforvaltningen. Her havde hun blandt andet ansvaret for økonomi, HR og digitalisering.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningens adm. direktør Per Bennetsen glæder sig til at få et nyt medlem af direktionen:
- Jeg er meget glad for, at vi i Anna Schou Johansen har fundet så stærk en profil til direktørposten. Anna har de menneskelige kvaliteter, vi har ledt efter, og hun har den relevante erfaring med både strategisk topledelse, opgaveportefølje og organisation. Jeg glæder mig meget til, hun starter efter sommerferien, siger Per Bennetsen.
Anna Schou Johansen ser frem til de nye udfordringer i SUF:
- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen går allerede forrest på rigtig mange områder, og jeg glæder mig til at være med til at sikre den udvikling. For jeg kan ikke forestille mig noget mere meningsfyldt end at være med til at løse en af de vigtigste kerneopgaver i vores velfærdssamfund, så vi også i fremtiden kan tage hånd om de ældre og sårbare, som har brug for vores hjælp, siger Anna Schou Johansen.
Den nye ressourcedirektør får ansvaret for økonomi, kvalitet og borgersikkerhed, HR og uddannelse, IT og digitalisering og administration.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.